23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Pinefuldt it-system giver store problemer på sygehuse

Der er mange forsinkelser og fejl i vareleverancerne til sygehusafdelinger i Region Sjælland.
Advertisement

Man skulle tro, at plastre, forbindinger og kanyler var en selvfølge på hospitaler i Danmark. Men sådan er det ikke på hospitalerne i Region Sjælland, skriver Ekstra Bladet.

Her oplever sygeplejersker og læger hver dag at løbe tør for remedier, som i sidste ende kan være livsvigtige for patienterne.

Advertisement

Det it-system, som sygehusene skal bestille vigtigt udstyr med, har nemlig i mere end et halvt år været fyldt med fejl.

- Nogle dage føler jeg nærmest, at jeg arbejder på et hospital i det gamle Østeuropa. Der er ikke en dag, uden at der mangler noget, siger en sygeplejerske til Ekstra Bladet.

Advertisement

Ledelsen i Region Sjælland er adskillige gange blevet gjort opmærksom på problemerne:

- På lagerområdet har fejl i systemet og skannere medført, at lagrene har måttet anvende manuelle procedurer til levering af varer til afdelingerne, står der i et nyt notat om sagen.

- Dette har givet mange forsinkelser og fejl i vareleverancerne til afdelingerne, lyder det i notatet.

Advertisement

Lars Onsberg Henriksen, der er koncerndirektør i Region Sjælland, siger, at driften lider under systemfejlene.

- Hele det forløb, vi har været igennem, har været meget pinefuldt for sygehusene og deres virksomhed, siger han til Ekstra Bladet.

- Og det har været rigtig svært, fordi vi arbejder med fejlbehæftede systemer, der giver en meget besværlig drift, tilføjer koncerndirektøren.

Advertisement

Hos IBM - der har leveret systemet - erkender pressekoordinator Karsten Stokking, at der har været problemer med systemet. Men firmaet arbejder tæt sammen med regionens medarbejdere for at løse fejlene, lyder det.

Mandag mødes den politiske ledelse i Region Sjælland for at diskutere it-problemerne, der først ventes at være helt løst om seks måneder.

Advertisement

/ritzau/

MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web02